Sikkerhed
Føl dig sikker i dit eget hjem. Hvidbjerg Vinduets løsninger er med til at forstærke sikkerheden og skabe tryghed ved hjemmets indgange.
Alle vinduer og døre har et højt sikkerhedsniveau
Vinduer og døre fra Hvidbjerg Vinduet gør livet besværligt for ubudne gæster og hjælper dig med at sove trygt om natten.
Alle udadgående vinduer og facadedøre leveres som standard med tre lukkepunkter, justerbare sikkerhedsslutblik og sikkerhedslimet glas. Det er muligt at tilkøbe yderligere sikkerhed, fx lamineret glas, aflåselige greb mm.


Hagekolver/-rigler
Ved aktivering af vinduesgrebet griber de massive hagekolver fast i slutblikket og gør det ekstra vanskeligt at tvinge brækjern eller anden form for værktøj ind imellem karm og ramme.

Justerbart sikkerhedsslutblik med skråtstillede skruer
Sikkerhedsslutblikket er monteret både med frontskruer og skråtstillede skruer i karmen, hvilket gør slutblikket mere modstandsdygtig over for belastning og vrid.

3 lukkepunkter i alle døre
Alle Hvidbjerg Vinduets facade- og terrassedøre er som standard udstyret med 3 lukkepunkter, heraf 2 kraftige hagerigler, som sikrer, at døren er tæt. Samtidig er døren svær at bryde op.

Alle ruder med udvendige glaslister er sikkerhedslimet.
Alle ruder er limet fast i rammefalsen, så ruden ikke umiddelbart kan fjernes.
ZelaLUX® består krævende indbrudstest
ZelaLUX vinduet er testet i ”Resistance class 2, (RC2)”. Her er modstandstiden 3 minutter. Det er den effektive nettotid ”indbrudstyven” har til at få vinduet åbnet. Uret stoppes ved pauser. Vinduer i denne modstandsklasse yder en beskyttelse mod indbrudsforsøg af den ”almindelige tyv” som bruger skruetrækker, kiler og tænger. Som et af de første vinduessystemer har ZelaLUX nu gennemført og bestået denne krævende europæiske test EN 1627- 30 i klasse RC2.
Testen er gennemført ved Teknologisk Institut, Aarhus i februar 2018.
ZelaLUX er yderligere testet og godkendt efter den europæiske standard EN 14351 for luft-, regntæthed-, og vindlast.
Vinduessystemets lydegenskaber er testet ved Delta akustik efter DS/EN ISO 10140, laboratoriummåling af luftlydisolation.
Ekstra sikkerhed dreje/kip vindue

Ekstra sikkerhed topstyrede vindue

Ekstra sikkerhed facadedør
