Energivinduer

At vælge de rigtige vinduer kan være komplekst med energidata, u-værdier og g-værdier. Her finder du nyttig information, og vi hjælper gerne, hvis du er i tvivl om lov- og miljømæssige krav. 

Energivinduer

Når du skifter vinduer, er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke lovkrav der er gældende i Bygningsreglementet (BR 18).

Til nybyg og ombygning, opvarmet til over 5°C, er der krav om vinduer i energiklasse A, dvs. vinduer med positiv Energibalance.

For døre er der krav til en U-værdi på højst 1,0 W/m2K, døre med funktionskrav* dog højst 1,4 W/m2K

Til sommerhuse er kravet til vinduer og døre en U-værdi på højst 1,8 W/m2K** – i praksis svarende til energiklasse B.

Energistyrelsen og vinduesindustrien har i samarbejde indført en energimærkningsordning for vinduer, se oversigten her. Alle Hvidbjerg Vinduets vinduessystemer tilbydes som standard i energiklasse A, enkelte kan også leveres som energiklasse B.

 

* Funktionskrav:
Funktionskrav er brandmodstand, sikring af en flugtvej, personsikkerhed (hvor underkanten af glasfeltet er placeret lavere end 800 mm fra gulv), indbrudshæmning større end modstandsklasse EN 1627/RC3 eller en øget lydreduktion større end 35 dB
** kravet er til det aktuelle element, men kan afviges ved overholdelse af varmetabsrammen

Energifakta

Energifakta

Energifakta giver dig oplysninger om de vigtigste betegnelser, som bruges i forbindelse med vinduer og døres isoleringsevne mv.

Energiklasser

Vinduessystemers indplacering i energiklasser er baseret på systemets Energibalance (Eref)
Vinduer i Energiklasse A, har positiv Eref – dvs. de bidrager positivt til bygningens opvarmning.

Eref – Energibalance

Eref er et udtryk for vinduessystemets energibalance i fyringssæsonen, dvs. den energi solen tilfører gennem rude, fratrukket varmetabet ud gennem vinduet.

Er Eref positiv betyder det, at vinduet bidrager til boligens opvarmning i fyringssæsonen.
Er Eref negativ betyder det, at vinduet koster energi i fyringssæsonen.

 

Eref beregnes for et 1-fløjet oplukkeligt vindue i størrelsen 1230 x 1480 mm og er baseret på en referencefordeling af vinduesarealet med 41% mod syd, 26% mod nord og 33% mod øst/vest.

Beregningen af Eref ske efter denne formel.

Eref = I x gw – G x Uw = 196,4 x gw – 90,36 x Uw

hvor:

I: Solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen.

gw : Total solenergitransmittans for vinduet.

G: Kilogradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på 20 °C.

Uw: Varmetransmissionskoefficient for vinduet

Se uddybende forklaring i Bygningsreglementets vejledning om energiforbrug, punkt 1.6. her 

 

1) Enheden er W/m2K
2) Enheden er kWh/m2
Eksemplerne er baseret på et oplukkeligt element i den definerede standardstørrelse 1230x1480mm
Energimærkningscertifikat – Reg. nr. 531-6 – Klasse A
Energimærkningscertifikat – Reg. nr. 531-5 – Klasse B

1) Enheden er W/m2K
2) Enheden er kWh/m2
Eksemplerne er baseret på et oplukkeligt element i den definerede standardstørrelse 1230x1480mm
Energimærkningscertifikat – Reg. nr. 531-1 – Klasse A

1) Enheden er W/m2K
2) Enheden er kWh/m2
Eksemplerne er baseret på et oplukkeligt element i den definerede standardstørrelse 1230x1480mm
Se Energimærkningscertifikat reg.nr. 531-1 – Klasse A
Se Energimærkningscertifikat reg.nr. 531-1 – Klasse B

1) Enheden er W/m2K
2) Enheden er kWh/m2
Eksemplerne er baseret på et oplukkeligt element i den definerede standardstørrelse 1230x1480mm
Energimærkningscertifikat reg.nr. 531-8 – Klasse A
Energimærkningscertifikat reg.nr. 531-9 – Klasse B